De seneste 10 år har jeg arbejdet som professionelt bestyrelsesmedlem/formand i små og mellemstore virksomheder, både nationalt og internationalt. Inden jeg påtog mig bestyrelsesarbejde på fuld tid, har jeg i mange år arbejdet med topledelse i den finansielle sektor og i IT Branchen.
Jeg fokuserer meget på bæredygtig og kontrolleret vækst, og er god til at organisere og styre de overordnede rammer for virksomhedens udvikling. Mit bidrag til bestyrelsesarbejdet er især inden for strategiudvikling, organisering, økonomi, risikostyring, aftaleforhold og digitalisering.
Min tilgang til bestyrelsesarbejdet bygger på tillid. Jeg er ydmyg overfor de mennesker og opgaver, jeg står overfor, og går efter, at vi i fællesskab når de aftalte resultater.
Over årene har jeg, som henholdsvis formand og menigt bestyrelsesmedlem i danske selska-ber, og deres datterselskaber i udlandet, oparbejdet kendskab til mange forskellige brancher.
Udpluk af nuværende bestyrelsesposter
• 2021 - MTH Biler A/S (Toyota), bestyrelsesformand
• 2020 - LM Gruppen A/S, bestyrelsesformand
• 2017 - Stjernholm A/S, bestyrelsesformand
• 2016 - Fumac A/S, bestyrelsesformand
• 2014 - Sinding & Dehn A/S koncernen, næstformand
• 2014 - Hermod Ejendomme A/S, bestyrelsesmedlem
• 2014 - Hotel Fuglsøcentret A/S, bestyrelsesmedlem
• 2014 - Ecograf Gruppen A/S, bestyrelsesmedlem
• 2014 - Komtek Miljø af 2012 A/S, bestyrelsesmedlem
• 2013 - Gemidan A/S koncernen, bestyrelsesmedlem